KOLLEKTIVHUSET HØJE SØBORG

Ordet ”kollektivhus” får måske nogle til at tænke i retning af 68-generation og ungdomsoprør og eksperimenter á la Svanholm og Christiania. Det er helt forfejlet i vores tilfælde. Det var rent praktiske og jordnære overvejelser, der førte til opførelsen af vores hus. Hverdagen skulle gøres så nem som muligt for beboerne ved hjælp af fælles og let tilgængelige faciliteter. At sådant et servicehus samtidig gav mulighed for medmenneskelige fællesværdier i dagligdagen, var en sidegevinst, som mange har nydt godt af – og sandelig også bidraget til, ikke af pligt, men af lyst. 
På frivillig basis er der personer og grupper, som i tidens løb har oprettet klubber og gennemført projekter til fælles gavn og glæde. Den slags beboerinitiativer har i høj grad bidraget til en god stemning i huset og en følelse af samhørighed. Og bare dét, at vi mødes på de fælles områder – i restaurant, i foyer, ved reception, i vaskeri, i motionsrum, på gangene, i haven – giver en kontakt og mere eller mindre bevidst følelse af fællesskab, som ikke findes i mange andre boligblokke.